MASSAGEKURSUS

Stiv nakke, ømme skuldre, spændte muskler. Vi kender det allesammen, men ved du, at du faktisk kan lære at afhjælpe den slags skavanker? På et ManuVision Massagekursus får du et effektivt værktøj til at løsne spændinger i kroppen.

I en presset hverdag oplever mange smerter og spændinger. Hvis du har lyst til at bruge dine hænder til at hjælpe disse mennesker, og hvis du interesserer dig for kroppen, kunne et ManuVision Massagekursus være noget for dig.

På et ManuVision Massagekursus får du viden og dybtgående massageteknikker til at afhjælpe smertefulde blokeringer i kroppen, og du lærer at arbejde med lymfesystemet og åndedrættet, som øger effekten af massageteknikkerne.

Vi arbejder både med kroppens forside (nakke, skuldre, arme og ben) og bagside (nakke, skuldre, ryg/lænd og ben).

Massage 1
Kurset Massage 1 henvender sig til alle der har lyst til at massere – fra nybegyndere til uddannede massører. Alle som ønsker at kende baggrunden for ManuVision Kropsterapiens effektivitet. Kurset kan også være en god måde at få indblik i ManuVision Metoderne, hvis du overvejer at starte på ManuVision Uddannelsen. I så fald burde du også kigge forbi en af vores introduktionsaftener i Aarhus eller København.

Efter kurset får du et diplom, som er fyldestgørende, hvis du er RAB-godkendt behandler.

Hvis du efterfølgende tilmelder dig ManuVision Uddannelsen, trækker vi beløbet fra uddannelsesprisen, så du får massagekurset gratis.

Massage 2
På kurset Massage 2 bygger vi videre på fundamentet, som blev lagt på Massage 1. Vi lærer blandt andet teknikker, der afspænder og frigør det dybe åndedræt. Vi arbejder videre med kroppens blokeringer og mulighederne for at skabe fri gennemstrømning i blod-, lymfe og nervebaner. Vi kigger på kompensationsspændinger og på, hvordan blokeringer kan spejle sig i andre kropsdele. Og vi ser på, hvordan stress manifesterer sig i kroppen.

Efter kurset får du et diplom, som er fyldestgørende, hvis du er RAB-godkendt behandler.

Kærestemassage
Er nærheden forsvundet i bunken af hverdag og vasketøj? Længes I efter en dybere relation og en bedre måde at kommunikere på? På kurset Kærestemassage arbejder vi på at styrke jeres parforhold. I lærer at aflæse hinandens kropssprog. At se, hvor der sidder spændinger og blokeringer og at massere hinanden ved hjælp af dybtgående teknikker. I lærer en ny kropslig måde at være sammen på, med accept og opmærksomhed.

 

Massagekurser i København 2018

Massage 2
Lørdag 27. og søndag 28. januar, kl. 9-16
Pris pr. person: 2.500 kr.
(Kurset er for dig, der allerede har taget kurset Massage 1)

Kærestemassage
Fire onsdage: 21. februar, 28. februar, 7. marts og 14. marts, kl. 19-22
Pris pr. par: 4.500 kr.

Massage 1
Lørdag 10. og søndag 11. marts, kl. 9-16
Pris pr. person: 2.500 kr.

Massage 1
Fire tirsdage: 22. maj, 29. maj, 5. juni og 12. juni, kl. 19.15-22.15
Pris pr. person: 2.500 kr.

 

Massagekurser i Aarhus 2018

Kærestemassage
Fire onsdage: 7. februar, 14. februar, 21. februar og 28. februar, kl. 19-22
Pris pr. par: 4.500 kr.

Massage 1
Lørdag 2. juni og søndag 3. juni, kl. 9-16
Pris pr. person: 2.500 kr.

Jeg er så imponeret over, hvor meget vi lærte på 2 dage, og hvor nemt man kan rykke noget for den, man behandler.

Vi fik en fantastisk varm og nærværende instruktion på kurset, som jeg kun kan give mine allerbedste anbefalinger.

Jesper Nielsen, deltager på ManuVision Massage I, september 2017