“DER ER ALTID MULIGHED FOR FREMGANG”

Kenneth Wulf har ManuVision Uddannelsen med sig på arbejde hver dag i Frederiksberg Kommune. Han bruger uddannelsens viden og værktøjer til at have en åben og undersøgende tilgang til andre mennesker, hjælpe andre med at finde vej i livet og holde fokus på potentialet for fremgang.

For Kenneth Wulf er ManuVision en undersøgende tilgang. Og han bruger den ofte i sit job som fysioterapeut i beskæftigelses- og afklaringsenheden F86 i Frederiksberg Kommune. Da han startede på ManuVision Uddannelsens hold 3 tilbage i 2007, var det, fordi han ville udforske sammenhængen mellem krop og sind. Han havde netop færdiggjort sin fysioterapiuddannelse og mødet med ManuVision var en øjenåbner, fortæller han:

”Det var min erfaring, at mange lidelser kunne forebygges eller kureres ved at sætte fokus på sammenhængen mellem krop og sind. Men jeg oplevede, at de manuelle færdigheder fra ManuVision var meget stærkere, end jeg var blevet præsenteret for på fysioterapistudiet.”

ManuVision er fri for forudbestemte tilgange

Kenneth bruger ManuVision som en tilgang til sit arbejde i hverdagen. Og han oplever, at ManuVision er fri for forudbestemte tilgange, der kan påvirke samarbejdet. Det er noget, han har været særlig god til at indarbejde i sin tilgang til andre mennesker.

”I min første ansættelse efter ManuVision-studiet fandt jeg ud af, at jeg var god til at rumme og finde en vej for klienter med svære problematikker. Den kvalifikation kommer fra ManuVision. Hos ManuVision er der altid en mulighed for fremgang, selv når det ser sværest ud.”

Nøgleordet på ManuVision Uddannelsen er ‘unik’

Selvom Kenneth ikke er behandler og ikke har behandlet længe, oplever han, at ManuVision Uddannelsen tilbyder noget særligt. Det skyldes, at uddannelsen tager udgangspunkt i, at eleverne hver især er unikke, og at enhver behandling er unik.

Det gør det muligt at være fuldt til stede ved hver behandling og være åben over for, at behandlingerne kan tage uventede veje – samtidig med at det kræver, at du skal kunne rumme andre, påpeger han. Og det er en af de ting, han har taget med sig videre i sit arbejdsliv:

”ManuVision er en central del af mit arbejdsliv: Evnen til at finde vej på andre menneskers vegne kommer fra ManuVision. Havde jeg ikke taget uddannelsen, arbejdede jeg ikke i det job, jeg har i dag.”

Kenneth Wulf blev færdiguddannet ManuVision-behandler fra hold 3 i 2009.

”I min første ansættelse efter ManuVision-studiet erfarede jeg, at jeg var god til at rumme og finde en vej for klienter med svære problematikker. Den kvalifikation kommer fra ManuVision.”

Kenneth Wulf

NYSGERRIG?

Kom til introaften og hør nærmere om ManuVision Uddannelsen og ManuVision-behandlingsformen

Læs mere