“JEG ER BLEVET BEDRE TIL AT STÅ MED MINE REAKTIONSMØNSTRE”

Julie Pihl Dalbøl så fra begyndelsen potentiale i ManuVision Uddannelsen og dens fokus på relationer. Hun bruger sin viden til daglig – både i sit job som teamleder og som behandler i sin egen praksis. Når arbejdsdagen er slut, og hun har en behandlingsaftale, er det, som om kroppen lander. Kontrasten mellem arbejdslivet og behandlerverden giver hende overskud og energi.

Nogle vil tænke, at det må være hårdt at drive sin egen praksis ved siden af et fuldtidsjob. Men for Julie giver det en ekstra dimension, og hun får energi af at behandle, når arbejdsdagen er slut. Hun tror selv, at hun har brug for kontrasten mellem jobbets strategiske fokus og det konkrete, umiddelbare ved briksen.

”Efter en dag med travlhed er det enormt rart at stå ved briksen. Her får jeg nogle helt andre input og arbejder med noget så fint og subtilt som mine hænder og min fornemmelse. Dagens stress og jag får sin plads, og jeg lander i min krop. Det giver mig rigtig meget at kunne sætte en bevægelse i gang hos en klient.”

Uddannelsen en øjenåbner

Julie Pihl Dalbøl startede på ManuVision Uddannelsens hold 10 i januar 2014. Hun så mulighed for at få nye vinkler på livet som ansat og teamleder i en travl organisation: Hvordan kan jeg anskue problematikker, udfordringer, arbejdspres og især kultur og ledelse og individets rolle på en ny måde?

ManuVision Uddannelsen gav hende masser af inspiration og blev på flere måder en øjenåbner:

”Det arbejde, vi har med indføling og relationer på briksen – og den indsigt i os selv det kræver – gav mig en idé om, at tingene kunne gribes an på en anden måde, end jeg var vant til. I mit arbejdsliv drager jeg ofte paralleller til læringen fra ManuVision. Jeg tænker: ’Gad vide, hvad underviseren ville have sagt lige nu’,” fortæller hun.

Relationerne på arbejdspladsen

Julie blev færdiguddannet i december 2016. Hun har sin egen behandlerpraksis, hvor hun behandler i sin fritid, og er til hverdag projekt- og teamleder for en logistikafdeling i Region Hovedstaden. Hun fik sit faste job, da hun var halvvejs igennem uddannelsen og bruger værktøjerne fra uddannelsen hver dag:

”På arbejdet bruger jeg værktøjerne i relationen til min chef, mine kolleger og de medarbejdere, jeg har ansvar for. Det giver også værdi, at man kan sparke til en kultur, tør være ærlig og opfordrer til at arbejde med relationer. Relationer på en arbejdsplads er helt sikker noget, jeg vil arbejde mere med fremover.”

Efter at have færdiggjort ManuVision Uddannelsen oplever Julie en større tryghed ved at stå med sine reaktioner. Hun er blevet bedre til at stole på, at hun kan finde vej gennem de udfordringer, hun møder.

”Jeg er begyndt at tage mig selv og mine reaktionsmønstre alvorligt. Jeg kan møde fornemmelser og udfordringer, imødegå dem med en blidhed og stå med dem uden at gøre det til en hård kamp,” siger hun.

Sætter bevægelse i gang hos andre mennesker

Selvom Julie forholder sig åbent til, hvad hun skal i fremtiden, er hun overbevist om, at ManuVision bliver en central del af hendes fremtidige arbejdsliv. For hende er det noget særligt, at hun kan igangsætte en bevægelse i et andet menneske, alene med sine hænder og sin intuition.

”Det er unikt, at man lader individet stå med sig selv. Og at vi som behandlere kan se det smukke i, at en person skal se sin egen vej. Jeg skal hverken struktureres i min proces eller levere en løsning til en anden. Selvom det kan være enormt hårdt at erkende det, er det netop i denne indsigt, at man kan vokse, blive stærkere eller bare være mere i og med sig selv,” understreger hun.

Julie Pihl Dalbøl blev færdiguddannet ManuVision-behandler fra hold 10 i 2016.

”Jeg er begyndt at tage mig selv og mine reaktionsmønstre alvorligt. Jeg kan stå med fornemmelser og udfordringer, møde dem med en blidhed og stå med dem uden at gøre det til en hård kamp,” siger hun.”

Julie Pihl Dalbøl

NYSGERRIG?

Kom til introaften og hør nærmere om ManuVision Uddannelsen og ManuVision-behandlingsformen

Læs mere