HENRIK GIVER SLIP PÅ HOVEDET OG LÆRER MED KROPPEN

En succesfuld erhvervskarriere var ikke nok til at motivere Henrik Wendler eller give ham energi. Et coachingforløb rådede ham til komme ned i sin krop. Det gav ham lysten og modet til at starte på ManuVision Uddannelsen.

Henrik Wendler startede på ManuVision Uddannelsen i 2017. Starten på uddannelsen er det foreløbige stoppested i en udvikling på næsten seks-otte år, hvor han langsomt er blevet mere og mere tiltrukket af kropsterapien.

”Jeg er meget glad for at være startet. Det er spændende, men også rigtig hårdt at få bearbejdet sin krop. Og det er svært kun at skulle lære med kroppen i stedet for med hovedet, som jeg jo er vant til fra andre uddannelser, jeg har taget.”

Glæde af at komme ned i kroppen

I 2014 startede Henrik på en coachinguddannelse. Han kunne mærke, at den karriere, han havde skabt i erhvervslivet ikke længere gav ham energi eller motivation. Han vidste ikke, hvad han skulle arbejde med i fremtiden og blev coachet af Mie Kaae. Der gik ikke mange minutter af første samtale, før Mie sagde: ”Jeg er sikker på, at du kunne have rigtig meget glæde af at komme noget mere ned i kroppen.”

”Det ramte bare noget i mig, og det var sådan jeg fik lyst til at opnå en større kropsbevidsthed,” forklarer Henrik.

Sammen med Mie definerede Henrik i forløbet tre søjler, som han skulle bruge sin tid på fremover. To af dem handlede om, at han ville hjælpe andre mennesker og hele tiden arbejde med sig selv og sin udvikling. For Henrik var det derfra helt oplagt at blive kropsterapeut.

”At blive kropsterapeut kombinerer på fineste vis de to søjler. Derudover blev jeg i mine første leveår passet på en Diakonissestiftelse og har måske instinktivt lukket ned for dele af kroppen dengang,” fortæller Henrik

ManuVision Uddannelsen virkede som det rigtige sted

Henrik gik til infoaften hos ManuVision og behøvede ikke at undersøge nogen andre muligheder. Det virkede bare rigtigt, fortæller han, og tilføjer med et smil, at han er Enneagramtype 8, så han handler og tager øretæverne senere.

Selvom han kun har været på uddannelsen et par uger, lever den fuldt ud op til hans forventninger, fortæller han. Han lægger især vægt på, at eleverne hjælper hinanden til at blive bedre:

”Det er fantastisk og privilegeret at få mulighed for at lære en gruppe mennesker at kende, hvor vi ikke er i noget modsætnings- eller konkurrenceforhold og bare vil hinanden det bedste.”

Etablere sig som behandler

Selvom Henrik også er startet på ManuVision Uddannelsen for sin egen udviklings skyld, regner han også med at etablere sig som behandler, når han om to år er færdig med uddannelsen.

”Jeg tænker, at en kombination af coaching og Manuvision Uddannelsen kan blive en niche, hvor jeg hjælper mennesker med at komme mere i kontakt med sig selv. Måske kan jeg lære nogle af de fysiske træningsøvelser selv og starte mine egne hold. På den måde har jeg mulighed for at arbejde både med hovedet og kroppen,” siger han med et smil.

Henrik Wendler startede i 2017 på ManuVision Uddannelsens hold 13.

”Det er fantastisk og privilegeret at få mulighed for at lære en gruppe mennesker at kende, hvor vi ikke er i noget modsætnings- eller konkurrenceforhold og bare vil hinanden det bedste.”

Henrik Wendler

NYSGERRIG?

Kom til introaften og hør nærmere om ManuVision Uddannelsen og ManuVision-behandlingsformen

Læs mere