ANDREAS SKABER FLOW PÅ FC MIDTJYLLANDS FØRSTEHOLD

Andreas Nielsen er flerdobbelt danmarksmester og en af Danmarks suverænt bedste kapgængere med et hav af medaljer i bagagen. Han går på ManuVision Uddannelsen og er færdiguddannet til vinter. Og så behandler han allerede nu hele fodboldklubben FC Midtjyllands førstehold.

”For at kunne konkurrere og levere toppræstationer skal du have et optimalt energiflow i kroppen,” siger Andreas Nielsen uden tøven. Han er 28 år og elitekapgænger.

Andreas har vundet et hav af danmarksmesterskaber og er måske Danmarks bedste kapgængere. Det kan man ikke leve af, så han har haft forskellige job ved siden af, men muligheden for at starte på ManuVision Uddannelsen i januar 2015 var ligesom ”momentet”, fortæller han, for han har altid gerne ville arbejde med mennesker.

Fik hurtigt første job

Så for halvandet år siden trådte han ind ad døren i Aarhus og gik i gang med at uddanne sig til ManuVision-behandler. Han lavede hjemmeside og fik hurtigt mulighed for at blive en del af teamet i først sin atletikklub og derefter FC Midtjylland, hvor han behandler to dage om ugen.

Han er slet ikke i tvivl om, at ManuVisions tilgang gør en forskel for fodboldspillerne:

”ManuVisions tilgang er virkelig unik til udholdenhedssport, fordi den kombinerer den mentale og den fysiske del. Behandlingen er helhedsorienteret, og du lærer at være i dig selv, så du slipper nogle spændinger, og det skaber psykisk og fysisk flow i kroppen. Flowet er afgørende for at have energi og overskud, når du skal præstere. Hvis du stresser dig selv, bliver du også hurtigt anspændt, og så lukker du ned for det energiflow, du gerne vil have i din krop, når du konkurrerer.”

”Behandlinger gør mig stærk”

Tim Sparv, der er fodboldspiller i FC Midtjylland og har spillet i både England, Sverige og Holland, er meget begejstret for Andreas’ behandlinger:

”Som professionel atlet er jeg vant til at håndtere meget smerte for at være i stand til at konkurrere på højt niveau, og det trætter mig både fysisk og psykisk. Men efter en behandling af Andreas føler jeg mig afslappet, men også stærk – jeg føler, at jeg har samlet energi til mange dage. Jeg glæder mig til et tæt samarbejde med ham i fremtiden.”

Alle kan behandle atleter

Andreas mener, at alle, der gerne vil arbejde med sportsfolk, kan stå i hans position. Han havde ikke fra begyndelsen en plan om at arbejde med FC Midtjylland. Han startede på ManuVision Uddannelsen, fordi han ville hjælpe andre til at præstere og give sine erfaringer videre.

Han ved dog også, at han gennem sin sportskarriere har noget særligt at tilbyde, som også giver respekt fra fodboldspillerne og de atletikudøvere, han behandler.

”Jeg forstår eliteverdenen, og jeg kan hurtigt skabe en relation, fordi de har respekt for mine præstationer. Jeg kender til skaderne, den fysiske belastning og den slitage, de oplever på deres krop. Det tærer på dem, og der kan jeg genskabe deres indre balance, så de får den frie krop, der gør, at de kan være 100 procent på, fokuserede og får en indre styrke, der gør, at de kan træne og spille helt op til tre kampe om ugen. Jeg skaber et rum, hvor de kan koble af fra det stress og det forventningspres, de oplever fra sig selv og deres omgivelser. Det giver fodboldspillerne energi og overskud, så de kan præstere optimalt.”

Andreas Nielsen blev færdiguddannet ManuVision-behandler fra hold 11 i 2016.

”ManuVisions tilgang er virkelig unik til udholdenhedssport, fordi den kombinerer den mentale og den fysiske del. Du lærer at være i dig selv, og det skaber psykisk og fysisk flow i kroppen.”

Andreas Nielsen

NYSGERRIG?

Kom til introaften og hør nærmere om ManuVision Uddannelsen og ManuVision-behandlingsformen

Læs mere